Sådan vælger du en titaniumplade

Legeringselementer kan opdeles i tre kategorier i henhold til deres indflydelse på faseovergangstemperaturen:

1. De elementer, der stabiliserer α -fasen og øger fasovergangstemperaturen, er α -stabiliserende elementer, såsom aluminium, kulstof, ilt og nitrogen. Blandt dem er aluminium det vigtigste legeringselement i titaniumlegering, som har åbenlyse effekter på forbedring af legeringens normale temperatur og høj temperaturstyrke, reducerer specifik tyngdekraft og øger elastisk modul.

2. Elementet, der stabiliserer ß-fasen og reducerer faseovergangstemperaturen, er det ß-stabiliserende element, som kan opdeles i to typer: isomorf og eutektoid. Produkter, der bruger titanlegeringer, inkluderer molybdæn, niobium og vanadium; Sidstnævnte inkluderer krom, mangan, kobber, jern og silicium.

3. Elementerne, der har ringe indflydelse på faseovergangstemperaturen, er neutrale elementer, såsom ZR, SN osv.

Oxygen, nitrogen, kulstof og brint er de vigtigste urenheder i titanlegeringer. Oxygen og nitrogen har større opløselighed i α -fasen, som har en betydelig styrkende virkning på titanlegeringen, men det reducerer plasticiteten. Det bestemmes normalt, at ilt- og nitrogenindholdet i titanium skal være under 0,15-0,2% og 0,04-0,05%. Opløseligheden af ​​brint i α -fasen er meget lille, og for meget brint, der er opløst i titanlegeringen, producerer hydrider, hvilket vil gøre legeringen sprød. Generelt styres brintindholdet i titanlegeringer under 0,015%. Opløsningen af ​​brint i titanium er reversibel og kan fjernes ved vakuumglødning.